Guest
Høbjergning ved Havet Hørte I Havets Aandedrag gennem Leernes Sang i den dalende Dag. En Stund er vort Liv ved Havets Bred, Havets Liv varer evigt ved. Luftningen strejfer med Afgrundsgys Ansigter ramt af det synkende Lys. I alles Blikke det samme Skær af Natten, der tøvende rykker nær. Aaben og isblaa staar Himlen i Nord, klar over diset og søvntung Jord. Havsuset stiger for Skumringens Vind. Skynd jer, Høstfolk, før Nat strømmer ind.
