Guest
Katinka, Katinka, luk vinduet op, nu vil jeg spendere en vise. Et forår har kærtegnet pigernes krop, og nu er du li' til at spise. Men først skal vi ha' os en sang eller to, og så skal Katinka og Søren til ro. Katinka, Katinka, luk vinduet op og hør min harmonikavise. Jeg mindes den aften jeg mødte dig først, jeg sad i “Cap Horn“ med en bajer. Jeg var s'gu så glad for mig sel' og min tørst og Brøndums de små akkelejer. Men så kom du ind med et kedeligt drys, og han fik en skalle og du fik et kys. Og så, ja og så ble' du et med min tørst og noled' min eneste bajer. Men skidt med en bajer, blot pigen er glad, for janterne, de skal jo trille. Og hver gang vi savner lidt flydende mad, har jeg mit talent for at spille. Så gi'r jeg en sang i en gjaldende gård, mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
